Nye side- Zombie uret.

Min 1 modul opgave i HD- Zombieuret. Et simpelt og effektfuldt LP ur. Se proces på selve siden, hvor der også er elev eksempler.

Produkt & procesvurdering i kreativ virksomhed

Produktet i elev evaluering er ikke nok. Man bør tænke på de overordnede mål, og elevens individuelle mål. Udfra Lars Lindström (artiklen er i artikkelbasen) er det vigtigt at bruge 7 (8) kriterier for at vurderer kreative evner:

Produktkriterier.
1. Målopfyldelse. Eleven opnår det, han gerne vil med sit produkt.
2. Farve, form, komposition (materiale, funktion)- opnås den ønskede virkning.
3. Håndværksmæssige færdigheder- beherskelse af materialer og teknikker.

Proceskriterier.
1. Det undersøgende arbejde- ikke at opgiver over for vanskeligheder.
2. Opfindsomhed afprøvende nye løsninger, formulere problemstillinger.
3. Evnen til at bruge forbilleder- opsøger aktivt viden og anvender den.
4. Evnen til selvvurdering. Man beskriver og reflekterer over eget arbejde.

5. Sammenfattende, generel bedømmelse, hvor læreren vurderer opgavens sværhedsgrad, elevens evne til selvstændigt arbejde og andet, der kan have betydning.

Intarsia

Intarsia er en metode, hvor man bruger finer til udsmykning. Metoden kan bruges i forbindelse med bla. beklædning af skabe, borde, etc. Man kan se om det er finer på møbler, ved at finer siden er spejlet på fx en skabslåge. Træfineren kan beklædes/ forstærkes med fugepapir med syrefrit klæbebånd. Dette gør man for at forstærke fineren. Fugepapiren blødes op i vand, pensles på, og skures på med neglebørste.
Den forstærkede finer kan bruges til at lave udsmykninger, billeder, og andet, på træværk.
Man finder en skabelon, lægger denne på 1. lag, tegner af. Så sætter man 2 eller flere lag sammen af forskellig farve, men af samme tykkelse, fastspænder disse med tape, nederst et stykke støttefiner, og saver igennem med løvsav. Bor først et lille hul til klingen. Så limer man det positive/ negativ sæt sammen på en træplade, som lægges lidt i spænd efterfølgende en 10-15 minutters tid. Til sidst pudser man med fint sandpapir.

Teknikken som håndværk er ved at være uddød.

Her er det eksempel, jeg fik lavet til HD. Jeg lavede både positiv/ negativ, og vil bruge dem til en kasse som låg/ bund.

Litteratur: http://da.wikipedia.org/wiki/Intarsia

Eksempel: http://makezine.com/craft/faux_wood_intarsia_headboard/

Nyt på bloggen: "Home sweet home" er lavet som en selvstændig side, hvor jeg viser fremstillingen af et genbrugsbord. "Knivmageriet- på skolen" er afsluttet med mine to søde klasser. Flotte resultater af dem- se mere under de enkelte sider.
                    

Lysende diodefigurer

Læs artiklen om lysende diodefigurer, hvor der er inspiration og materialeliste. Virker linket ikke så søg "Håndværk og design" på FB.

Sikkerhed ved maskiner

Det er vigtigt, at den enkelte lærer vurderer, om eleven er klar til at bruge maskiner. Eleven skal have en klar, og tydelig instruks, men man skal stadigt vurdere hver enkelt elevs evne ved maskinen ! Det er altid faglæreren, der har ansvaret for brug af maskiner. En anden lærer må ikke overtage ens ansvar- ansvaret hænger ved uddannelsen.

Sløjdlokalet må altid bruges til at hamre, save, osv, men når man tager maskiner frem, skal man have loven om dette på plads. Vurder altid dette i forhold til det enkelte lokales maskiner- brugsanvisningen.

Nogle maskiner må slet ikke bruges med elever: Rundsav, tykkelseshøvl, afretter.

Fantasy projekt

Projektet er en studiegruppe opgave, som skal afleveres ca 2/10. Projektet har et indholdskrav til:

1) Ramme.
2) Materialerne/ teknikken.
3) Digital fremlæggelse.

Rammen.

Vi tager udgangspunkt i Harry Potters univers, nærmere betegnet en Quidditch kamp. Grunden til dette er, at vi kan bruge både håndværk, og design. Dukkerne skal sidde på koste, de skal være ca. 40 cm høje, og de skal fyldes med fyldstof. Dragterne vil vi forsøge at lave i vasket uld- ellers i grønt/ rødt stof. Baggrunde tegnes som podier.

 



Persongalleri:

Harry
Ron
Draco
Målmand.
Dean Thomas

Materialerne/ teknikken.

Rekvisitter:
Koste, lynet, bordtennisbold, nylonstrønper (?), en stor perle, noget pap og papir til baggrunde,

Materialer:

Uld til ansigtsfyld. Kartet uld.
Nylonstrømper
Træ til koste (2 stk- træfarvet og sort)
Fyldstof
Ståltråd til briller.
Kraftigt ståltråd til modulering af skelettet.
Grøn & rød sweater - uld.
Garn.

 

 

Digital fremlæggelse.

 

Herunder ses det digitale produkt. Det er blevet meget sjovt, og noget syret. En fantastisk sjov, og lærerig dag, hvor vi fik afprøvet noget håndværk ud fra en fortælling og nogle prototyper. Selvom vi alle var godt arbejdspressede, så lykkedes det os i løbet af små 4 timer at få lavet mønstre, hoveder, kroppe, syet det hele sammen, og optaget filmen. Tak til Charlie for hjælp med videoredigeringen.

 

 

Klik på videoen for at afspille.

 

Symaskineopgave

Sørg for at få orienteret det, man syer, i trådretningen ! Ellers bliver emnet skævt. I denne opgave sættes 2 stykker stof ret mod ret, skabelonen ligges på, tegn en cm udenom skabelonen, og klip.
Sy- hæfte ende- sy videre. I fx en spids laver man et snydesting lige, og syr så op af igen. Se få instrukser til billedteksterne.




Skabelon- sørg for at tegne 1 cm udenom, før der klippes.

Husk at få afsluttet syningen !!

Ideen med vimpler har jeg tænkt mig at bruge til foråret til et rollespilsforløb.






Penalhusopgave, lidt af et krøllerundt arbejde.

 



Igen skal der krølles rundt- at spejle er IKKE mig..



Martin syer på livet løs.

Mette tjekket penalhusene efter et godt oplæg.






 

 

Mesterlære- og læring.

Nogle områder i skolearbejdet kræver en kendskab til mesterlære princippet. Hvordan får man flyttet folk, der ikke har den samme viden som mig? Det handler om, at få nedbrudt processen i små dele, ud fra en helhed. Der behøver ikke være modsætninger, men forskellige måder at lave noget på.
Der er helt okay at tale om, at børn lærer håndværk, men vi kan kun nå de små udpluk, og ikke det egentlige håndværk. Der er nogle praktiske udfordringer, og nogle materiale & teknik udfordringer.

Litteratur: Hubert Dreyfuss- Mesterlære og eksperters læring.

Vedhæftede filer

Kniven er godkendt

Som det kan ses herunder, er kniven godkendt af Anna ;-)

 

Se mere om knivfremstilling under siden "Knivmageriet- på skolen" 

Annas kniv, med en kniv skede i birkebark. Skæftet har fået 2 x voks.

Det gode håndværk.

Hvad er så godt håndværk? Det er i hvert fald at mestre nogle teknikker. Man skal kunne lave nogle snedige detaljer, der virker på daglig basis. Jeg er i familie med en meget dygtig håndværker, Henrik Nielsen, som er uddannet skiltemaler, og seriegraf, men faget er jo qua meget store printere/ offset maskiner uddødt. I stedet bruger han sit håndelag til at restaurere gamle bygninger med netop snedige detaljer.

Trappe renovering hos Nordea fonden

Detalje: guldmaling.

Det kommer der noget meget unikt og teknisk godt ud af. Vi fik en god snak om, hvad godt håndværk er, og opsummeret er det arbejde der er lavet på timebasis, og ikke på akkord. Det er nok lidt forenklet, men i løbet af samtalen gik det op for mig, at meget godt håndværk er forsvundet, fordi man ikke har råd til at få lavet godt håndværk idag. Det, der førhen tog 100 timer, skal i dag tage 70 timer, fordi materialerne har ændret sig, og der er kommet flere maskiner til. Rigtigt håndværk er noget, der laves for fonde, banker, slotte, og andre steder, hvor der findes rigdom, og hvor der skal restaureres. Rigtigt håndværk findes i vores arvemøbler, som vores forfædre købte, fordi håndværk var udbredt, og til at betale for menigmand. Det er det ikke i dag. Som Henrik også fortalte, så er skilte i dag "for perfekte", de mangler det kunstneriske præg, som hørte til faget førhen. Et skilt i dag, skåret af skilte-teknikkeren i folie, holder 4-8 år. Et emalje skilt, lavet i hånden, holder jo nemt 50 år, og er i dag retro.

Henrik har kopieret en rosette/ stuk i latex.

Færdigstøbt i gips- smukt håndværk.

Se flere billeder af restaureringer hos Christensen Gruppen.

I dag er meget ”håndværk” blevet fabrikslavet, og i denne proces forsvinder det gamle håndværk. Som eksempel på dette har jeg tænkt lidt over det håndværk, der ligger bag fremstillingen af et gammeldags fotografiapparat. I dag er mange digitale kameraer blot boxet i en firkantet klump, hvor man ikke kan komme til noget som helst af det indre.

Jeg fik en dag øje på et gammelt fotografiapparat, som lå ude i gården ved mit hus. Her havde det ligget i et års tid. Det var et apparat, som jeg havde kasseret, men af en eller anden grund var det endt i haven i stedet for på genbrugspladsen. Her havde det ligget et års tid, og så egentligt ikke særligt hærget ud af vejr, vind og børnehænder.

Efter at have kigget på det lidt, kom jeg til at tænke på den proces, som lå bag datidens foto, og at jeg selv havde prøvet en del af dette krævende, tekniske håndværk. Det var nemlig forbundet med en hel del teknik/ håndværk: oprulning/ isætning af råfilm, selve fotoet, udtagning af film (uden den fik lys), fremkaldelse, skylning, fiksering, skylning, tørring, eksponering af fotopapir, fremkaldelse, skylning, fiksering, skylning, tørring, og endeligt et brugbart foto ! Tak til den digitale tidsalder for klik og slet- men prisen er endnu et forsvundet håndværk.

 

Optikken ser ikke hærget ud. Selve huset har dog trukket en del fugt.

Efter gnidningsløst at have skilt optikken fra huset, kunne jeg konstatere, at huset havde trukket lidt fugt, der var lidt rust hist og her, men optikken fejlede ikke noget. Både blænden og centreringen virkede fint, men selv kameraet duede ikke mere- dertil var skaden for stor, specielt på de ydre, mekaniske dele. Men bare det at skille et gammelt kamera af, åbner en verden af detaljer, og ikke mindst, godt og brugbart håndværk, som det kræver erfaring og håndelag at fremstille. I sin tid har mekaniske fotografiapparater gennemgået en kolossal udvikling, men til syvende og sidst har det været dem, der har gjort det bedste forarbejde, og haft de bedste afprøvningsfaser, der har haft de bedste produkter at tilbyde.

Detalje: råfilmfremførings mekanismen,
 der trak billedet hen foran åbneren/ lukkeren,
 hvor filmen kunne blive eksponeret.

Man kan vel opsummere, at det gode håndværk er samspillet mellem forarbejdet, den teknisk formåen, erfaringen, øjet for detaljen, holdbarheden og brugbarheden.

Det gode design.

Hvad er godt design? Noget der fungerer godt, fx en Bodum kande- har en god form og funktion. Enkel. Bæredygtighed. Holdbarhed. Kvalitet. Tidløshed. Form. Historie. Æstetik.

Hvornår topper et design så? For mig er det når designet er overbrugt, i den tid, som designet befinder sig i. Herefter udvandes det, forsvinder, og dukker evt op i et andet design.

 

Hvad er tidtypisk og hvad er tidsløst?

Et tidstypisk design er fx en computermus. Den har været på markedet siden 1960'erne, og funktionen har ikke ændret sig meget, endsige designet. Der har mere været arbejdet på detaljer og æstetik.

Det tidsløse design er det design, der kan gentages i det uendelige. Fx bilformen. En kop. Det gode design formgives udfra tre områder: Kommunikation - æstetik - funktion.

 

 

Design har en tendens til at køre i ”hjul”- det går hurtigt med tøj, langsomt med møbler, meget langsomt med huse. Der er dog tendenser til, at de er meget køb- og smid ud; i krisetider stiger tendensen til genbrug og genanvendelse.

Design er ikke natur, design er lavet af mennesker, men kan selvfølgeligt være inspireret af naturen.

Marianne Anholm Ingvardsen: "New York" i Alt for damerne

Marianne Anholm Ingvardsen: "New York" i Alt for damerne: "New York" på Odense havn. CV projekt, som jeg bliver meget inspireret af.

Studiestart og faktortid...

Tja, som "gammel rotte i faget" føles det nu lidt mærkeligt at være studerende på tidsskema. Jeg har indlagt 2 timers studietid hver mandag fra 8-10 eller 10-12, og så må jeg jo se, om tiden rækker til det.
Ellers står alle i fsk jo i en situation, hvor der skal forhandles tid til opgaven med lederen....gaaaabbbb....
Nå, men en fin start, det var hyggeligt at møde alle andre, og jeg er utroligt glad og taknemmelig for, at jeg har fået lov til at være studerende igen. Hvilket privilegie, at kunne forlade arbejdspladsen, og køre til Hasle Skole på studie, og fordybe sig i et kreativt liniefag.

Noget af det, jeg tænker meget over er, hvordan skal man få integreret en innovativ it side i design begrebet ?? Det skal jo ikke blive for meget "installationsagtigt", idet brugerne er børn, og det skal give mening for dem.......

Hej og velkommen til min studieblog. Her vil jeg blogge om, hvad jeg foretager mig på studiet, og hvilke produkter det medfører.

(Selfie - 45 år.)

Her den 1. gang i august fik jeg påbegyndt fremstillingen af en kniv i frisktræ. Træet var et tilfældigt, lille træ, som jeg havde fældet ude var økobasen/ Snorrebakkesøen samme dag, sammen med min 5 klasse. Jeg aner faktisk ikke, hvilket træ det var, men fandt dog ud af, at det var ret hårdt at snitte i. På studiet fik jeg hamret en Mora klinge ned i træet, og hjemtaget blev min yngste datter og jeg enige om, at det da var til hende. Jeg snittede og savede den færdig, men måtte undervejs hente inspiration i en anden kniv. Men det er jo også meget det, liniefaget går ud på- altså for mig- at blive inspireret til selv at opsøge viden udfra allerede færdige designs.
Det færdige skæfte blev grov filet, så finere filet, og slevet med hhv. korn 120 og 134. Herefter gned jeg bivoks (med noget olie i) ind af 2 gange, og polerede skæftet med en brille klud ;-)
Anna har allerede prøvesnittet den, og ifølge hende "snitter den perfekt, far" ;-)

Jeg har allerede planlagt også at lave knive til Mikkel og Frederik, mine Turbo- Twins. Men inden vil jeg undersøge:
- hvilke træer v. økobasen er gode til at fælde, og bruge til knive ?
- hvor køber man de billigste klinger ?
- hvad med skeder til knivene ?
- kan man reppe en kniv, hvor bladet er knækket helt inde ved skæftet ?
Jeg nåede også selv at skære mig i fingeren med den, så Gaffa- tapen på bladet skal ikke for tidligt af.....
Billeder følger snart.