Knivmageriet- på skolen.

Efter at have set, hvordan man skæfter en kniv, og selv at have fremstillet en kniv til min yngste datter, så har min gode ven Morten og jeg kastet os over et projekt med vores to 5 klasser. Udgangspunktet er et inklusionsprojekt, hvor vores 5BS arbejder sammen i så mange fag som muligt, og specifikt om torsdage, hvor vi har en blok på 4 sammenhængende timer.

 

Jeg startede egentligt projektet en dag i sommerhuset, hvor jeg ryddede op i mit ene værksted, og fandt et øksehovede og en skruestik. God start for et mobilt knivmageri. Knivbladene blev bestil hos Sjøld detaljer, og prisen var ok. Efter lidt grovplanlægning, og kontakt til politiet omkring transport og udlevering af de færdige knive, drog vi ud til Økobasen ved snorrebakkesøen.  Jeg stod for en praktisk del, og Morten for et matematisk oplæg om diameter kontra rundkreds (via pi), og så gik eleverne eller i gang med at fælde træer.

 

 

Der saves på livet løs med bøjlesave.

Herefter kløvede Morten og jeg træet i 4 dele, og hamrede skæftet ned på knivbladets ende, som vi havde savet lidt af, så det blev lidt spidst. Bladene havde vi pakket ind i gaffa tape, så børnene ikke skærer sig.

Morten fastspænder knivbladet.

Da bladet gled en smule, blev vi nødt til at fastspænde det sådan, at spidsen stod ned på jern, og dermed lidt deform, men det gør ikke noget, da vi alligevel har besluttet at slibe spidsen af dem.

Det basale knivfremstillingsværktøj- skruestik, gaffa, knive, hammer, øksehovede.

 

Efterhånden som børnene fik hamret skæftet på, begyndte de med den egentlige formgivning. De startede i det små, med at kløve små strimler af, og herefter til snittes skæftet. Morten fortsatte på skolen, med at lade dem tegne et eksempel at et skæfte på isometrisk papir. På den måde fik vi dækket en hel masse matematik ind under en praktisk disciplin, og samtidigt have børnene en super god start på projektet.

Mathilde snitter på sin kniv ude v økobasen.

Glade børn, der er med fra start til slut.

 

 

Maya snitter/ skæfter.

 

Efter at have lavet det grove arbejde på Økobasen, flyttede vi arbejdet til Natur og Teknik lokalet på skolen. Dette havde den fordel, at vi var tæt på sløjd, hvilket var en fordel i forhold til maskiner og værktøj. Det var også muligt at lave opsamlingssteder for dem, der manglede at få spåner af skæftet, og at lave arbejdsstationer med forskellige værktøjstyper og materialer.

 

NT lokalet

 



 

Der blev arbejdet flittigt med knivene. Der blev hugget, arbejdet med fil, og slebet med sandpapir til den store guld medalje. Det var helt tydeligt, at i forløbet blev eleverne klart bedre til det håndværksmæssige.

 



Emma arbejder med fil.

 

Slibning.

Vurdering.

Til sidst fik knivene en gang hobby lak, eller voks, alt efter elevernes ønske. Enkelte skæfter havde små flækker, og dem fyldte vi ud med Pollyfilla. De to sidste gange gik også med at få fremstillet en knivskede i birkebark. Som slut lektion blev der trænet i at snitte små ting i træ med kniven, i hvordan man sliber sin kniv, i hvordan man går med kniven, og i hvordan man giver kniven videre. Dette betød, at vi kunne afslutte helt med at udlevere knivbevis, og efterfølgende udlevere knivene til forældrene.

Lak/ voks værkstedet.

 

Herunder er en billedserie af de mange, flotte, og meget forskellige, udtryk som eleverne opnåede gennem projektet. En stor tak til eleverne fo at klø på med masser af energi.

 

Zoya med "rå kniv"

Olav's kniv

Adams kniv

Stolt Nanna N.

Alle knive samlet- med knivbeviset.