torsdag den 22. oktober 2015

Foredrag med Bennedicte

Bennedicte har lavet bachelor i Materiel Design. Hun bor i Nexø, og som udgangspunkt for hendes opgave i H&D, tog hun ned på havnen i Nexø, og blev inspireret af farver og fiskekasser. Samtidigt er hun fascineret af sko.


Hun interviewede folk/ arbejdere på havnen, og som udgangspunkt ville hun undersøge, hvad nedgangen i fiskeriet har betydet for Nexø, og som sådan for stemningen igennem tiderne for havnen.

Hendes eksamensopgave blev sko, inspireret af havnen og livet i Nexø. Bag skoen ligger der en masse forskellige afprøvninger, fx formgivning af finer, montering, osv.



Hendes bachelor er baseret på et undervisningsforløb, som startede i Svanneke, og som hun tog med til en skole i Herlev. Hendes udgangspunkt er, at det faglige i H&D, giver et godt grundlag for at møde mennesker på andre planer, og i fag, hvor menneskets faglighed kommer i spil. Teorien i opgaven er grundlaget for hendes undersøgelse af evaluering i faget H&D.


Undervisningen og Evalueringsmetoderne, som hun bruger, baserer sig på Hatties teorier om læring. Hun har brugt effekt evaluering i undervisningen, og summative metoder. Evalueringsformen tog hun med til Herlev, som en multible choice prøve. Ulempen er, at man er nødt til at give eleverne skemaet før selve projektet. Oplæg, test, værksted, testen igen, og effekt evaluering. Det gode ved metoden er, at den måler elevens fremskridt. Man får kigger på, hvem der har nemt ved stoffet, svært ved det, og hvem der oplever fremskridt.

Har de fx basisviden om fodtøjs historie? Har de forstået tingene? Effekt evaluering kan dog ikke stå alene, så det skal jo følges op af reel undervisningsforløb, observationer, og analyser af de enkelte elevers baggrunde. Metoden giver et rigtigt godt indblik i elevernes fremskridt. Men begrænsningen er det tidsforbrug, der er ved metoden.





torsdag den 8. oktober 2015

Formgivning til fx lampeskærme

Man kan bruge mange forskellige materialer til en lampeskærm. Når først man har formen inderst, kan man arbejde nuanceret med bagepapir og tapetklister. Man kan klippe blade, rive, bruge stykker, dyppe dem i tapetklister, og forme det omkring formen.
Stof kan også gøres formbart. Fx ved at bruge trælim, eller tapetklister, og så forme det henover et stativ. Det kan være stykker af stof, eller et helt klædestykke, som er udover en form.
Alle slags tomme dåser er også gode til at lave lamper af. Specielt store, tomme dåser, er gode til at lave lamper, og foregive, i.
Formgivning kan også være i cement produkter, eller i stålskaller.

Formgivning af finertræ.

Man kan foregive i max 4 mm finer. Det er en god ide, at skære langs med årerne. Man laver en skabelon på en tykkere plade, og på pladen fartskruer man træklodser, der kan styre træet. Finerpladen fugtes, både før, imens, og efter ovn, og varmes i ovn ved 200 grader. Der er begrænsninger i træet, og det er bedre, at lave små stykker, som man så sætter sammen. 



Formgivning af acrylplast.

Man lave en form i træ, og varmer acrylen i ovn, eller med varmepistol, og så lægger man den varme acryl henover formen. Acrylen skal varmes ved 200 grader, læg den på en plade, så den ikke får mærker af rillerne. Når man skærer i acryl plast, skal man skære på dekkopørsaven, og lade papirlaget sidde på! Sæt malertape på, der hvor man vil save, og sav det lidt konstant, så man ikke lader kongen stå et sted- så brænder den sig fast. 

Formgivning af metal.

Messing, kobber,stål, osv, kan bankes i form henover, eller ned, i en form.