Fremtiden for H&D.
Fokus på Makers- specifikt 3D print.
12-11-2015
Af Bruno Moutaux & Thomas Bugge Larsen
Indledning.
Vi er i en tid, hvor Den nye teknologi gør det umulige realiserbart.
I forbindelse med et studiebesøg hos FabLab Nordvest, hvor vi fik demonstreret CNC fræsning, laserprint, og 3D print, blev vores nysgerrighed og interesse vagt for 3D printning.
Relevansen for emnet, i forhold til faget Håndværk og Design, kan vi begrunde med de nødvendigheder, der opstå, når det handler om vores teknologiske tilpasning, og opdatering af viden, og muligheder, der åbner sig med anvendelsen af nye redskaber, men også om de nye muligheder, man får, til at organiserer sig virtuelt i Makers- bevægelser, og arbejde virtuelt med løsninger af forskellige problemstillinger, lokalt såvel som globalt.
Grafen herover viser den forventede udvikling i salg indenfor 3D printer markedet. Som det ses, er der store økonomiske forventninger til markedet, hvilket gør det værd at holde øje med. Historisk set følger vi netop lige nu den samme udvikling, som almindelige printere har været igennem. Skulle man have lavet noget flot desktop publishing, så skulle man have slutproduktet hos en professionel. Alt det ændrede Steve Jobs på- med Apples visioner om desktop til alle, kan man i dag selv lave slutproduktet. Samme udvikling vil ske for 3D printning.Problemstilling.
Kan det lade sig gøre, at lave undervisningsforløb, som bla. inddrager undervisningsformer baseret på Makers- tankegangen?
De lokale faciliteter.
Vi har undersøgt, hvorvidt der er FabLab muligheder på Bornholm, og har haft kontakt til Paul Kay , som har haft gang i nogle FabLab fremvisniger/orienteringer på Bornholm. Paul oplyser, at der pt. ikke er midler til at etablere FabLab på Bornholm. Det, man kan gøre, er at lave et forløb med elever, hvor man designer det, man vil bearbejde, og så får det skåret, hvis man kan lave en aftale med FabLab bussen- når den kommer på besøg på Bornholm. En anden mulighed er, at man kan lave et samarbejde med erhvervsskole, eller med Jensen A/S. En tredje mulighed er, at man går nogle skoler sammen, og begynder at samle midler ind til at etablerer et lokalt Fablab, der kan understøtte fagmål og konkret undervisning.
From learning to doing.
John Dewey har opstillet nogle teorier, som stadigt kan bruges i Makers- tiden. Dette kan de, fordi vi tvivler på, hvem der er mester- og hvem der er novice? Vi kan ikke lade vores frustrationer begrænse vores viden, og vores undervisning, og elevernes udbytte af undervisningen. Vi skal ikke kun lære eleverne om Makers- de skal også lære os om det, og det bliver vigtigt i teorien om, at teoretisk indlæring er snævert forbundet med anvendelsen i konkrete, praktiske situationer. Al erfaring, al viden, er indlæring, der opstår i en problemsituation, ved et samspil mellem en organisme og dens omgivelser. Virkeligheden består for Dewey af en række problemsituationer, hvor der ikke gives ét sandt svar. Vi må lære noget håndværk selv, noget af eleverne, og i fællesskab gøre det i praksis, og drage nye erfaringer.
Innovation i området.
Tiden kan nu bedre udnyttes til design processen, og gentagne fejl er tilladt. Faktisk lærer vi sammen med eleverne af vores fejl. Fra de virtuelle designprocesser, til produkt, kan processen begynde forfra, og designs kan kasseres, videreudvikles, og forfines. I selve den innovative strategi, har vi gjort brug af innovationsdiamanten.
 |
| Innovationsdiamanten- af Lotte Darsø. |
I samspillet mellem viden og ikke viden, opstår videns dynamikken, og i kommunikationen med eleverne, med viden om deres indbyrdes relationer, kan der opstå gode designs, som samtidigt er omkostningsfri, fordi man i arbejdsfasen ser emnet, før det bliver 3D printet. Ved at inddrage diamanten didaktisk, er der givet gode muligheder for at elever udforsker sider af innovation.
Fagmål, håndværk, og ny teknologi.
I et undervisningsforløb vil vi tage udgangspunktet i de kompetencer områder, der knytter sig til faget, og se om 3D print kunne være relevant at inkludere. En af kompetencerne handler om det håndværksmæssige område, og her er det vigtigt at forstå, at de nye programmer, apps, værktøjer og redskaber, som Informationsteknologiens udvikling har medført, ikke skal erstatte det traditionelle, fysiske håndværksarbejde, eller den materielle kultur, man møder i værkstedet. Den nye teknologi skal bestemt inddrages og implementere som en fremtidens ressourcer, og med målene for øje.
"At IT og de nye teknologiske hjælpemidler indgår naturligt og parallelt i faget, uden at den håndværksmæssige viden og de håndværksmæssige færdigheder afskaffes"
I den digitale verden findes der nogle 3D programmer, der indeholder virtuelle værktøjer som stemmejern, høvle, filer osv. Deres funktioner er de samme som i virkeligheden, men den fysiske bearbejdningen af materialer eksisterer ikke.
Hvis man anerkende den virtuelle teknologi, som en del af håndværk og design, kan man bruge faglige mål fra fagmålsbeskrivelser, hvor eleven kan navngive og anvende grundlæggende håndværktøjer og redskaber, vælge grundlæggende værktøjer og redskaber efter hensigt
Uanset om man bruger CNC (computerized numericaly controlled) værktøjer i form af printer, fræser, laserskæring, eller modellering/animationsprogrammer, er 3D teknologien globalt anvendt.
Som Mette Jørgensen, der underviser i faget på Blaagaard/KDAS udtalte:
"Vi skal turde give os i kast med teknologien og udnytte de nye muligheder den kan give.."
I traditionelle håndværksmæssige processer, kan man i praktiske sammenhænge, blive konfronteret af udfordringer der, på baggrund af eksempelvis vanskelige konstruktioner, eller umulige sammensætninger af forskellige materialer, vil bremse processen og begrænse udførelse af et projekt. Denne begrænsning er der ikke med 3D print.
Herunder er der 3 gode grunde, til at være meget opmærksom på 3D printning. De 3 statements er fra Nicolai Sonnes 2015 "So ein ding" program om 3D printning.
1) Det er nu muligt, at designe og lave ting, der ikke kunne lade sig gøre før, fx en del af en pickup arm som indeholder pulver. Det har man ikke kunne gøre før i en arbejdsgang.
Efterhånden er en 3d printer i stand til at skabe genstande opbygget af forskellige materialer, som plast og metal, dvs. at smelte i forskellige temperaturer, og med blød og hård finish. Anvendelserne er varieret, fra kunst, smykkefremstilling, prototyping, kage produktion til Healthcare Industry. Listen af muligheder, og teknologien selv, udvikler sig konstant, og meget hurtigt.
I dette område kan eleven erhverve viden om bløde og hårde materialer, og erhverve viden om kombination af materialer.
2) Optimering og effektivisering i produktion, produkt, logistik, og processer. Her kan man forestille sig, at man på et imaginært sted, ikke har brug for reservedele, men for en 3D printer, og for et design, sendt fra en partner. Allerede nu printer man fx reservedel til gasturbiner. I dette område er der en stor, økonomisk interesse.
Man kan, i den kunstneriske og mediatiske plan, bruge teknologien til at lave digitale skulpturer og modeller i "virtual reality" , men også til at skabe højteknologisk genstande , eller anvende den til madlavning .
3) 3D print er en genvej, fra en digital ide, til en fysisk virkelighed. Man skal ikke længere vente på at få slutproduktet fra en 2. eller 3. part. Produktet er tilgængeligt efter designprocessen.
Designprocessen.
Her introduceres kompetencer, der berører design, ved at inddrage John Heskett, engelsk prof. i design på Hong Kong Polytechnic. Hans begrebets definition for design lyder sådan:
”Design er menneskets evne til at forme sine omgivelser, så de opfylder vores behov og giver vores liv mening”
”Design handler først og fremmest om at løse problemer og tilpasse vores omgivelser til vores forskellige behov.” ”Design to improve life opstår, når man adresserer alvorlige problemer i menneskers liv ved hjælp af designkompetencer og moderne designprocesser”
På Blågårdsskolen i København har man lige haft et 3D projekt, hvor designprocessen var i centrum .
 |
| Artikel i Folkeskolen 27/10 om 6 klasse på blågårdsskolen |
læring fra RealDream (3D). I praksis har projektet en økonomi på 100.000 kr, og eleverne laver skitser, som de overfører til 3D program,og lave små 3D udprint af. Efterfølgende blev modellerne printet i stor Scala hos RealDream. Lærerne ser i projektet et godt fagfællesskab imellem mat, H&D og BK.
Makers generation.
Maker handler om web baseret netværk af learnig-through-doing networker der interagerer og deler deres viden, og kan, på en globalt plan, forske og samarbejde på bestemte projekter. ”I dag består Maker Movement af en masse mennesker, som er forblændet af potentialet i de værktøjer i industrikvalitet, der er tilgængelige på deres desktopsystem”
Et rigtigt godt eksempel på dette, er Sculpto- et legetøj fra fremtiden. Sculpto er et kickstarter projekt, der har til formål at fremstille en lille 3D printer, som kan printe direkte fra en smartphone eller tablet.
Igen vil det være aktuelt at inddrage innovationsdiamanten, og bruge viden- uviden, til at frembringe innovative tanker om processer- dette er fx samspillet meller barn.- voksen. Gartneren er der, hvor man er, fx i hjemmet, altså er man på tryg hjemmebane, når man opfinder. Og konceptudfolderen, kan være hele familien, eller den, der først erhverver sig den tekniske viden, eller forstår designtankegangen først.
Et undervisnings forløb i 3DPCase. (Bilag1)
Som en del af 3 modul opgaven, har vi valgt at lave et lille undervisningsforløb, der præsenteres ved fremlæggelsen af opgaven.
Eleverne har Ipads, erfaringer med brugen af denne, og installeret appen 3DPCase.
Inden forløbet har eleverne arbejdet med Intarsia, hvor de har arbejdet med teknikken i forbindelse med et selvportræt. Portrættet er lavet ud fra et billede af elevens hovedprofil, som printes ud, og overføres til skabeloner. Selve undervisningsdelen til dette kan findes på http://www.laer-it.dk/fag/slo/eks/intarsia/elevbill.htm
Når man laver Intarsia med eleverne, før en egentlig 3D opgave, vil eleverne får en fornemmels for håndværksdelen, og få et indblik i det håndværksmæssige knyttet til dette, og den historiske del af Intarsia. Dette kan give eleverne et afsæt, til at arbejde videre med en 3D design proces. Målet med design processen er, at eleverne får en fornemmels for, at man kan tage noget håndværksmæssigt med fra en proces til en anden. Og selvfølgeligt, at man får et print af sit design. Selve undervisningsforløbet er som appendix til denne opgave.
Afslutning.
I forbindelse med et forløb, ville det være oplagt, at man afslutter hos fx FabLab Nordvest, og ser, hvordan man går fra designdelen, til det egentlige produkt. Dette er pt ikke muligt på Bornholm, men det kommer.
Når teknikken bliver yderligere udviklet, vil det blive muligt, at printe endog meget store dele ud. Dette giver 3D printning en ny dimension i faget Håndværk og Design, set i forhold til de håndværksmæssige sider af faget. En dygtig håndværker, vil i fremtiden skulle have noget vide om håndværket, og en hel del om design, som kan omsættes til konkrete byggeprojekter.
Den største fordel må være den tid, der spares, hvad angår den fysiske bearbejdning af produktet. Fokus kan være på design og innovation. Men ulempen kan blive mangel af fysiske aktiviteter på værkstedet. Udfordringen er, at mødes på de to punkter, og udvikle de egentlige produkter.
Ser man på mulighederne for store projekter, som udført på Blågårdsskolen, så er det projekter, der ikke er realiserbare på mange skoler. Til gengæld vil der være store fremtidsperspektiver i, at indkøbe nogle 3D printere som Sculptio fremstiller, og som kan bruges relativt nemt i undervisningen.
En realiserbar model for den nære fremtid for et FabLab på Bornholm, vil være bundet op på, at kunne vinkle et projekt, som ender op med, at man har nogle 3D printere, noget god undervisningsteori, nogle eksperter tilknyttet, og nogle praktiske erfaringer.
I forbindelse med fremlæggelsen gjorde vi brug af en padlet til at samle vores materialer. Den kan ses her: http://da.padlet.com/mtxbdfm14/7b1cc9wukgq
Litteratur/Link.
Innovationsproces, innovationsdiamant og lederroller - Innovationspædagogik, Darsø, Lotte - 2013
FIRE-design, en didaktisk model for udvikling af innovative elever - Innovative elever. Undervisning i FIRE faser - Rohde, Lilian - 2013
Nu er vi allesammen designere - Makers, den nye industrielle revolution - Anderson, Chris - 2012
http://www.emu.dk/sites/default/files/F%C3%A6lles%20M%C3%A5l%20for%20faget%20h%C3%A5ndv%C3%A6rk%20og%20design.pdf
http://fablabnordvest.dk/
http://fablabdanmark.dk/
http://inhabitat.com/?s=3d+printer
http://www.laerit.dk/
http://3dpcase.sculpteo.com/en/
http://www.detmobilefablab.dk/
https://www.folkeskolen.dk/564510/hd-underviser-vi-skal-ikke-forfalde-til-lette-loesninger
https://www.folkeskolen.dk/~/8/3/artikel-haandvaerk-og-design.pdf
http://accad.osu.edu/~sbhatawa/763-research-beyond.html
http://www.technologyreview.com/news/514071/wanted-a-print-button-for-3-d-objects/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar