I "Tavs viden" tydeliggøres det, at det praktiske element i skolen er overordentligt vigtigt ! Det kræver lang tids træning, for at komme til at kunne udøve et håndværk, hvad enten det er en sølvsmed, eller en fodboldspiller. Vi træner hele livet- barnet træner mange timer for at lære at gå, børn leger fordi de træner til voksenlivet, osv. I det hele taget kræver det meget træning for at kunne udøve ordentligt håndværk. I den forbindelse er det vigtigt også at tænke på lærergerningen som et fag, hvor det skal arbejdes mange timer, før man bliver "en god håndværker." Træning og træning- op til 10.000 timer, før faget mestres.
Praktiske hænder arbejder for fag i skolen ! |
Hvor er fagene så på vej hen i skolen ? Desværre er metalsløjd forsvundet på mange skoler. Fagene udvandes stille og roligt, og det er en igangværende proces, der hele tiden fjerner fokus fra faglighed. De studerende flygter fra linjefaget HD eller Materielt Design, men har de ikke altid gjort det ? Det er jo ikke højt profilerede fag. Det udvander endvidere faget hen i mod et perlepladefag, og flere og flere studerende gider ikke disse fag. Dette er dog en udvikling, som jeg husker er startet helt tilbage i 90'erne, hvor man begyndte at skære ned på billedkunst & håndarbejdstimer, med den´begrundelse, at man jo bare kunne integrere disse kreative fag i de "store" fag. Udviklingen vil fortsætte i takt med, at test & prøver intensiveres, og de praktiske fag udvandes til fordel for it mæssig kunnen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar