torsdag den 5. november 2015

Lampe design: lampe af ståltråd.

Materialer: syltetøjsglas, kraftig ståltråd, fatninger, ledninger, ting til at beklæde ståltrådslampen.






Ud fra mit moodboard, har jeg lavet en skitse af den lampe, jeg oprindeligt ville lave, men som jeg endte med at kassere, fordi selv formgivningsprocessen var uoverskuelig.

En skitse af en lampe.

 

Tag et par syltetøjsglas låg, og streg op midt på, efter en lampefatning.




Bor hul midt i låget, og klip ud efter stregen med en pladesaks.



Afmærk en 10-12 huller på indersiden af,låget, og slå hul med et lille, rundt søm. OBS ! Hullerne skal ikke være for store. De skal passe til diameteren af det ståltråd, man bruger. Husk et lille underlag, når du slår huller.




Klip lige så mange ståltråde ud, som der er huller. Og et par stykker mere til at stabilisere.
 
 
 
 
Så stikker man tråd gennem alle hullerne, bøjer rundt, og klipper til.
 


Så har man et pindsvin af tråde, og det hele er lidt svært at styre. Derfor lavede jeg en tråd i cirkel, og svejsede den sammen, så jeg havde noget at folde rundt om.
 
 
 
Fastfoldet, og klar til beklædning. Dette er en vellykket form ! Og grunden til ,at jeg kasserede projektet- jeg syntes simpelthen ikke, at det blev lige nok, og jeg tror, at for at få det lige nok, skal man nærmest slå det over en form, og svejse det mere sammen. Jeg tror godt, man kan lave lampen med børn, hvis man eksperimenterer lidt mere med alternative samlinger af trådene i spidsen- men man skal jo også kunne skrue en pære i. Fordelen er, at man kan eksperimentere en hel del med trådens bøjninger, og med bekældningen.

Rå trådlampe.
 
 


Beklædt med armeringsplast.


Beklædt med minestrimmel.



 
Her er et eksempel på en hjemmelavet trådlampe fra Citat-uglen.dk http://citat-uglen.dk/lav-dine-egen-tradlampe/









Ingen kommentarer:

Send en kommentar