Skab dig selv.

Lav en associations leg med ord, som skal lede mod et produkt. Hvad vil du inspireres af, udfra "skab dig selv"? hvad skal det bruges til ? Hvordan sætter man ting i ? Hvad skal det være ? Hvor skal det5 være- hvor skal det stå? Kan man åbne noget ?

Materialer. Form. Figur. Design.

Sparring: Lyd- rum til lyd- lyd i rum- stål og træ- radio & kommunikation- lyd er kommunikation- kommuniker indhold til dig & mig- hvad skal der være i?- koble lyd og lys- lyd og bølger- bøger og hav - lydtryk- virtuel animation. 

Opbevaring af lyd- kan man opbevre lyd ? Hvor bliver lyden af ?- hvor går den hen ? Hvordan kan man vise det ?

Auditivtivtet - hvordan viser man det- kan det visualiseres ?

Kan man sanse det, kan man se det, kan man føle det, lugt det, og røre ved det ? 

Farver- er det lyst eller mørkt ?

Materialer- træ, stål, ledninger, stof.

Innovation.

Som udgangspunkt er børn innovative. Det handler om, at tænke ud af boksen. Det er udvikling af nye ideer, og udførelsen i praksis.

Hvordan kan vi tænke begrebet i H&D? Udfra: Fantasi, kreativitet og innovation. 

Kan man lære at være kreativ, og hvor er rammerne for kreativitet ? Kreativitet- nytænkning - produkt. På sigt er det vores erfaringer, der bliver kreative, udfra vores håndværksmæssige evner. Derfor skal børnene have værktøjet.

Fantasien er afsættet, kreativiteten en delfase, og innovationen går tit til entrepanørskab.

Mange virksomheder lever efterhånden af open source, og innovation.Helt almindelige mennesker, løser virksomhedsproblemer, på egen basis, og uden økonomisk incitement. Andre har focus på den 3 veren. Openideo & told.it kan være steder at starte på nettet. 

Farvning af tekstiler

 Man kan sagtens koble temaet til innovation, fx ved at farve noget stof, som man så senere bruge til fx firma poser.

Farvning er en udbredt teknik i hele verden. Shibori teknikken er fx meget udbredt i Japan, og det er en meget omhyggelig teknik. Teknikken er monokrom.

Man dypper stoffet i farvebadet, og reserverer områder til "ikke farver", altså hvide områder. Dette gøres ved at afsnørre områder, pakke dem sammen, etc. Dette giver mønstre på det farvede stof.

Mettes flotte batikpose.

Her er til en portion batik. 1 kg salt, 10 l vand, 200 g fixer middel og 100 ml batikfarve.

Gamle, hvide duge er fint. Riv kanten af, og del i mindre stykker, fx 40x40 cm.

Man vikler stoffet sammen, i mønstre, de steder, hvor man ikke ønsker farvepåvirkning.

Her er mine 4 pakker. 2 bliver blå, og to bliver røde.

Brunos pakker.

Opløs fixer midlet i lidt varmt vand.

Dejlige mennesker :-)

Vandet skal være ca . 60 grader varmt. Bland vand, salt, opløst fixer, og batikfarven. Inden man putter pakkerne ned i, bindes en bomulds tråd om, og de vædes grundigt i varmt vand.

Pakkerne skal ligge i farve blandingen ca en halv time. Herefter tages de op på plasticposer, pakkes forsigtigt ud, drypper lidt af, og hænges til tørre.

Nu er vi alle designere

Artikel fra bogen "Makers, den nye industrielle revolution". Af Chris Anderson.

Forfatteren gennemgår en udvikling, som jeg selv har oplevet, og som jeg har en god forståelse for, qua min alder og mine oplevelser med områderne. Kort fortalt handler det om, hvordan håndens arbejde, indvolvernde værktøj, syning, havebrug, hjemme kit af forskellig art, viger til fordel for design og Making. Man kan ikke mere bare skille tingene af, og se, hvordan de virker. Det skal der specialister til, for at kunne. Jeg vil mene, at det afhænger af, hvilken skole/ arbejdsplads, man er på. En skole, der prioriterer fag, sælger ikke bare ud af deres maskiner og værktøj. Man gemmer det til bedre tider :-) Og man vægter genereller principper som frihed, lighed og entreprenørskab.

Til gengæld kan alle nu designe, og Make, fordi teknologien er tilgængelig, og bliver billigere. Her bruger forfatteren udviklingen af desktop begrebet som eksempel. Før brugte man computere til store, tunge opgaver, men nu kan alle designe, og udgive deres design, og det med en enorm mængde data til rådighed via cloud løsninger. Det er interessant at se. Hvordan det, der var eksklusivt og forbeholdt store produktions virksomheder, nu er blevet gjort tilgængeligt, fordi nogle mennesker op gennem 80' og 90'erne havde nogle visioner for fremtiden.

Det skriger til himlen, at vi skal igang med at undervise eleverne i 3D cad værktøjer, at vi skal lære dem at designe, og at vi er nødt til at prioritere design med design timer i skolen- Håndværk & desig. De iværksættere, der skal overtage fra den 1 generation af webkodere, skal fordres i skolen. Vi skal blot formidle design og håndværk, så skal eleverne nok tage det til sig,sådan som desktop revolutionen viste.

Nu bevæger det meste sig mod gør det selv design, hvor teknikken hele tiden bliver bedre og billigere, og det betyder, at vi undervisere er nødt til at få tilegnet det nye sprog, som følger med denne udvikling, på samme måde, som det gjorde det med desktop udviklingen, og hvor vi Idag ikke tænker over, at vi har tilegnet os nye begreber. Det vil være en klar fordel, hvis vi gerne vil være gode designere, og gerne vil formidle det gode, kreative og funktionelle design.

Bæredygtighed, design & samfund

Litteratur: Rikke Rosenberg. "Bæredygtighed i design og samfund".

Artiklen er en kommentar/ case til den diaglogbaserede undervisning, hvor man trækker på modtagerens viden, supplerer, videregiver, opsummerer, og udarbejder.

I studiet af læringsprocessen er det interessant, at det er et meget teoretisk oplæg. Målgruppen er et hold HTX elever, som i forvejen arbejder med innovation og produktudvikling, og som dermed har gode forudsætninger for forløbet. Målet er, at få nogle ideoplæg til, hvordan man kan betragte en udvikling af Rådhuspladsen i et bæredygtigt perspektiv. Altså hvordan man kan designe, så det ikke skader miljøet under produktion.

Der er en del improviseret dialog, som kræver en del forberedelse, med minde man er god til at improvisere i sit fag, og improvisation kan også ofte være løsningen.

Generelt er undervisningsmåden rigtig god til faget H&D, men det bærer præg af meget forberedelse, som ikke er til rådighed, og der er mange aspekter, som man med en skoleklasse, ville være nødt til at arbejde med over mange gange. 

Efter en start dialog, går alle ned i udstillingen på Design museum Danmark, og her har underviseren udvalg to designs, som der arbejdes i dybden med. Mange elever deltog- igen må det siges, at modtagerne er ældre, og motiverede. Der er plads til foredrag, involverende samtale, og refleksioner, men det er en lidt utopisk fremgangsmetode med børn. Der er meget fokus på samtale, og meget lidt på den egentlige design opgave, der kun varer 35 minutter. Afsættet til børn, skal være betydeligt mere kompakt, men selve ideen med at tage det rigtige tankesæt på, er godt, og noget jeg ofte bruger med elever, når vi tager på tankerejser. 

Det er rigtigt set, at have fokus på få genstande på udstillingen, for derved at opstille nogle begrænsninger. Og hele ideen med, at den enkelte er nødt til at gøre nogle ting, samtidigt med, at fællesskabet også gør noget, er jeg helt med på. 

Umiddelbart tænker jeg bare, at det er vigtigt, med børn, at have fokus rettet på både den overordnede ideplan, og på realiserbarheden. Et museums besøg er altid et godt afsæt for et undervisningsforløb, men der skal helt sikkert være mere tid til selv design & praksisfasen, hvis det skal være et reelt undervisningsforløb i skolen.