onsdag den 19. august 2015

Håndarbejde & faglig læsning

Litteratur: Kristine Kabel: "At sætte ord på processen, faglig læsning i håndarbejde"

Forfatteren slår til lyd for, at man bør have faglig læsning i håndarbejde (H&D). Det er dog svært at se, hvor man får plads til dette, med mindre man indgår i et samarbejde med dansklæreren, og fx læser fagtekster i et læsebånd. Artiklen beskriver de mange arbejdsmåder, der er i spil, når elever fremstiller et produkt i H&D. Jeg er enig i, at man er nødt til at dyrke fagsproget, så man i fagene ikke bruger ord, som er for fremmede for eleverne, men generelt mener jeg, at det hører til i selve faget. Som nævnt, så kan man jo arbejde med instruerende tekster i dansk, og så samtidigt være så heldig, at man har eleverne i H&D.
En vigtig pointe, er alle de udtryk, der er omkring detaljer. Det er her, det bliver komplekst for eleven, hvis der mangler fagsprog.



Jeg vil dog mene, at artiklen overser nogle vigtige didaktisk overvejelser, og det kan skyldes dens udgivelsestidspunkt (2012, med referencer til 08-09). Hvis fagsprog er vigtigt, så er det vigtigt at anskue det ud fra et helhedssyn på elevens kognition og intelligens, og her vil jeg mene, at man er godt stillet ved at skille det beskrevne undervisnings forløb af i dele, som man så kan rubricere via flipped learning, eller flipped classroom. I så fald vil man kunne lave forløbet med filtmusen således:

1) Optakt. Eleverne præsenteres for fagmål for forløbet, og i fagmålene er der også præsenteret fagsprog. Slutmålet præsenteres, og der vises fysisk eksempler, og digitale eksempler.
2) Arbejdsgange. Arbejdsgangene er på forhånd filmet via flipped Classroom, og instruktionen afspilles og gennemgåes. Nye elever på holdet kan selv tilgå instruktionen. Instruktionen er tillige delt på et fællesdrev, så de har adgang til den på deres device.
3) Eleverne arbejder, og dokumentere processen undervejs. Dokumentationen deles på Skoletube i lukket forum, til glæde for forældre og lignende.
4)Evalueringen er elevens fremlæggelse af produktet, og elevens selvevaluering i forhold til de opstillede fagmål.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar